Antiparos

 

Antiparos er som navnet antyder Paros modsætning. Den var tidligere forbundet med Paros. Det er en hyggelig lille ø, som man enten kan se som et roligt tilflugtssted fra Paros eller som en lille, rolig, selvstændig børnevenlig ø med Paros som det mere livlige udflugtsmål. Man ankommer til hovedbyen Chora, og derfra har man adgang til strande og hele den charmerende by. Alt er tilgængeligt. Man kommer dertil med en mindre færge fra Paros, som nævnt flere steder er en af de bedste knudepunkter for færgeforbindelser.  Stranden ved Chora er lavvandet og børnevenlig. Der er flere gode strande

og efter sigende også en for nudister nogle km nord for Chora. Bådene sejler fra Pounta og Parikia på Paros. Vi anbefaler klart båden fra Pounta. For det første sejler båden fra Parikia kun tre gange om dagen og for det andet er den jævnligt aflyst p.gr.a. vind. Båden fra Pounta sejler hele dagen og sen aften også. Bussen til Pounta går fra havnens højre side når man ankommer til Paros.

Der er gode overnatningsmuligheder, men travlt i højsæsonen. Klik her for billigste hoteller. Flere kendisser kommer på øen. Tom Hanks og Meryl Streep blot for at nævne nogle. ( Vi har set Meryl Streep)

På Antiparos ligger en drypstenshule 8 km syd for Chora, som turister på endagsture fra Paros kommer og ser i løbet af dagen. Den er også værd at besøge.  Der kører busser dertil, men den koster altså 6 euro pr. person. Man kan selvfølgelig også leje en scooter, eller finde en anden løsning.  Hovedgaden i Chora er bilfri, og det er med stor fornøjelse man kan slippe ungerne løs og slendre ned af hovedgaden, med forretninger, tavernaer.

En tur rundt om øen på en bådtur er også værd at tage med. Der er indlagt tid til badning og middag.

Indgangen til drypstenshulen på Antiparos. Bussen går dertil. Hulen er helt sikkert værd at se. Også selv om den har været udsat for hærværk.