En familie på Naxos

De græske øer

 

En familie på Naxos:

Ind i mellem møder man mennesker som gør et stort og uforglemmeligt indtryk på en. Da vi for mange år siden trådte ind på hotel Marina på Naxos, spurgte efter hotelværelser, havde vi ingen anelse om at vi skulle blive viklet ind i en families skæbne og komme til at kende en familie i Grækenland, så godt at vi ses hvert år, taler i telefon og skriver på Facebook osv. Da vi gik ind på hotel Marina, var det p.gr.a. beliggenheden. Hotellet ligger tæt på Sct. George stranden, tæt på indkøbsmuligheder, og er det er nemt at trille med klapvognen ud i byen og komme hjem igen i et stille og roligt kvarter. Værelserne var nydelige og der var god plads til en børnefamilie. Vi fik en god pris og Stamatis kom oven i købet med en babyseng.


Det blev hurtigt klart at der var en særlig kemi mellem vores familie og familien. De har nogle gode værdier for os, og så var de meget fair i deres priser og ordentlige over for alle. Når man ellers er på ø-hop kan man nogle gange opleve en påtaget venlighed og en falsk interesse for børnene, man kan nogle gange se hotelejerne smile til børnene, mens det ser ud som om de tænker, bare de nu ikke tisser i sengen eller ødelægger inventaret, men det var absolut ikke tilfældet her. En ægte glæde ved os og vores børn var fuldt til stede.

Udenfor hotellet sad farfar, eller Papush som vi kaldte ham. Han var pensioneret præst. Han sad og kiggede på folk der gik forbi og nød den respekt der havde været om hans virke. Folk, både grækere og turister kom og snakkede med ham og børnene sad på hans skød. Vi nød hver gang vi gik forbi og hilste på ham. “Kan vi fotografere ham” kan jeg huske jeg spurgte. “Hvad vil han sige til det”. Ham, han er Naxos´ mest fotograferede mand, sagde Stamatis. Hans billede er med hjem fra mange ferier og sidder fotoalbums over hele verden. Han nød det, folk kom med deres unger og satte dem på skødet af ham og fotograferede løs, og han nød hvert minut. Det var oprindeligt ham der fik bygget hotellet. han var forsynet nok til at lave badeværelser på alle værelser. Desværre er han død nu. Da han døde ringede de med kirkeklokkerne på Naxos og mange af øerne i Kykladerne. 


Jaja laver hjemmelavet græsk mad når vi kommer. Hvis vi får chancen forsøger vi at lure nogle tricks af. Hendes giovetsi er et kapitel for sig selv. Vi kan jo ikke kvittere med dansk mad, så vi inviterer ud på tavernaen der ligger overfor, så kan de både nå telefonen og holde øje med hotellet. Da Grækenland vandt europamesterskabet, sad vi sammen og så kampene om aftenerne. Det var måske også med til at binde os mere sammen. Når man så sidder snakker og spiser sammen vikles man så at sige mere og mere ind i hinandens skæbner. Så godt at man begynder at dele hinandens glæder og sorger. 


Det er ikke fordi livet har tilsmilet dem med en masse lykke og glæde. Moren som ikke er på billede her, døde tidligt af kræft, hvilket har betydet at faren, mormor som vi kalder Jaja på græsk, og farfaren Papush har holdt sammen og har haft ansvaret for sønnen Stamatis, mens han var ung. Familien tæller også datteren Varsoula. Begge er voksne i dag. Det der b.a. gør familien til noget særligt den måde de har forvaltet det på. Det betyder en større glæde ved de særligt gode øjeblikke og skønner på livet og de gode basale værdier.

















Ude at spise med Stamatis og Jaja. Fra tavernaen kan vi holde øje

med hotellet sidde og hygge os i de varme aftentimer.



σας αγαπάμε

 

Laura sidder ved Jaja. Jaja elsker børn og er en meget omsorgsfuld ældre dame.

Papush, farfar, sidder her udenfor familiehotellet Marina, som han selv har fået bygget, nyder sit otium, og respekten for hans alder og hverv gennem et langt liv.

Stamatis og søsteren Varsoula samlet. Varsoula bor nu sammen med sin spanske mand i Spanien. Vi prøver at tilrettelægge vores ferie så vi allesammen kan mødes. Stamatis går på universitetet i Athen.