Rejsebreve

 

Morten Baggers vidunderlige rejsebreve. Morten Bagger er i dag 70 år og stadig sammen med sin hustru, særdeles aktiv øhopper. Morten Bagger er det vi nok vil kalde specialist i øhop og har mange lokale kontakter som han deler ud af i sine rejsebreve. Vi arbejder på at Morten Bagger kommer ud og holde foredrag, så er I interesserede må meget gerne skrive en mail, og så vil vi her formidle kontakten til Morten Bagger. Titlen kunne være “Vidunderlige øhop i Grækenland” og målgruppen folk der lige mangler den sidste overbevisning og tro på sig selv og på livets mange muligheder også som ældre. 

Rejsebrev från Kykladerna

© Tekst: Morten Bagger

Fire ugers øhop i Kykladerne til Syros, Tinos, Paros, Naxos og Santorini

For 13. år i træk tog min kone og jeg, der begge er i slutningen af 60erne på øhop i Kykladerne. I år måtte de to trille-kufferter højst veje i alt 25 kg og foruden tøj skulle vi have over 1 liter sololie med, for det er langt dyrere i Grækenland, samt bestik, skærebræt og vores lille vandvarmer.

Vi startede 26. maj kl 9.15 med SAS fra Kastrup til Athen, og der var vi ca 13.30 græsk tid. Med lufthavnsbussen kom vi hurtigt til Pireus og derfra med en stor Blue Star-færge til Hermopolis på Syros. Det er en stor og livlig by i italiensk stil med mange nyklassistiske huse, trappegader, en vældig marmorbelagt rådhusplads og et imponerende rådhus. Siden vi var der for 6 år siden er der sket meget på havnefronten. Mange forfaldne huse var sat flot i stand, det var en by med øgede EU-tilskud, og den er helt anderledes end alle andre Kyklade-byer med deres hvide, firkantede huse, der på afstand kan minde om Lego-huse. Selv om vi ved ankomsten i den mørke nat straks blev genkendt og hjerteligt modtaget af vores tidlige værtinde, skulle vi nu bo et nyt sted, som gode venner havde anbefalet os. Det var et nyklassistisk kaptajshus fra 1870 med en herlig havudsigt. Det hedder Ipatia Guest House, og det ejes af en lidt speciel og ikke særlig professionel amerikansk kvinde Nancy.

Hun fortalte, at da hun med mand og fire børn for 22 år siden havde besøgt Syros, så kunne de ikke finde noget sted at bo. Derfor havde de købt det store kaptajnshus med alt inventar, der stadig stod der. Nu udlejede hun nogle af de 9 højloftede og flotte rum om sommeren, og ellers boede hun i Florida. Vi fik et godt rum med havudsigt og toilet for 48 EU, og der var adgang til en stor stue med balkon på 1. sal, hvor der også var et lille køleskab. Telefon: 0030 22810 83575 - og Nancy vil elske, hvis I tager et glas peanutbutter med til hende!

Hermopolis er en travl og smuk by, der er bygget fra havnen og op ad to høje med en romersk-katolsk og en græsk-katolsk kirke på hver sin top. Der er meget at se på Syros og ret gode busforbindelser med to ringlinier ud til øens badebyer, men vi badede også var en cementplatform lige neden for vores bolig.

Bedste spisested var Oinopneurhata , der betyder hos drukkenboltene eller alkoholikerne, men er en hyggelig restaurant på et hjørne nær rådhuspladsen.

Fra Syros tog vi til Tinos, hvor vi fik et rart, lille værelse hos Nicoletta, der stod blandt værterne på kajen. Det kostede kun 25 EU og fra altanen kunne man se havet. Hendes telefonnummer er 0030 2283024719 . Der var også en skøn have, hvor man kunne sidde i skyggen, og der var også et fælles køkken, som vi nu ikke brugte, da vi fandt en rigtig god restaurant til aftensmaden. Desværre har jeg glemt dens navn.

Tinos er mest kendt for sin domkirke, som pilgrimme kravler op imod helt nede fra havnen. Undervejs passerer de bunkevis af meterlange vokslys og religiøst tingel-tangel.
Det er helt overvejende kvinder, som kravler den lange vej opad for at opnå tilgivelse eller helbredelse, og det sker især på søn- og helligdage. Er kvinder mon mere syndige, troende eller syge?

Blæsten bor ofte på Tinos, men holdt sig heldigvis i ro, så vi kørte rundt i en lejet Kia Picanto til 25 EU pr. dag og fik set mange smukke landsbyer og duetårne på den dejlige ø.

Derfra tog vi til Paros, hvor vi altid bor i den smukke og charmerende fisker- og turistby Naousa hos Isabella lidt uden for byen. Hun havde fået totaltrenoveret sit hus,Der var kommet meget flotte badeværelser, men hendes datter, der stod for indretningen, havde kastet sig ud et noget dyrt og fancy italiensk modedesign, som ikke rigtig passer til huset.
Alle værelserne er designet forskelligt, så kig på hjemmesiden Isabellapartments-paros.com.

Man kan nu ikke mere lave mad i sin lejlighed, der er kun en smart kaffemaskine. Til gengæld er prisen steget fra 45 til 70 EU, da hele ombygningen har kostet millioner af kroner. Udsigten over bugten og havnen er stadig pragtfuld, og Isabella er selvfølgelig stadig en sjov og herlig værtinde, som vi har kendt i 13 år og som vi vil fortsætte med at bo hos..Stranden lige nedenfor hendes "Villa" er blevet renset af en vældig maskine, og der er andre gode strande på Paros. Den bedste er nok den, man sejler til fra hovedbyen Parikia. Her findes også midt i et gågadekryds på en forhøjning Cafe Symposium, der har de herligste is(glas).Prøv f.eks. Black Forrrester i et højt glas - det er blevet en tradition for mig.

I Naousa spiser vi i stille vejr på "Meltemi" lige ned til havnen, det er en stor restaurant med god traditionel græsk mad og flot udsigt. I blæsevejr spiser vi som regel hos Oinoi der ligger i læ. Her er der en virkelig dygtig kok, der har videreudviklet det græske køkken, bl.a. med retten drunken chicken med ouzo. Han arbejder lynhurtigt, og hans kone Eleni serverer den gode mad smilende og yndefuldt som en balletpige. Her som alle de steder, jeg skriver om, spiste vi to og drak en halv liter lokal hvidvin for under 30 EU.

Fra Paros til Naxos er der ikke langt, men alligevel er der stor forskel på øerne. Naxos har nogle helt fantastiske strande, der strækker sig fra hovedbyen og flere kilometer ud. Det er en er meget frodig ø og har ret gode busforbinddelser. Vi boede som altid hos den smukke Maria , der har Hotel Elizabeth 50 meter fra St.George-stranden (www.hotel.elizabeth.com), og der var alting heldigvis som det plejede i det hyggelige, lidt tilgroede hotel med vinranker og planter alle vegne. I Naxos by er der en livlig havnefront, men gå op i den gamle labyrint, hvis du skal spise godt. Der er f.eks. "Castro" med flot udsigt til solnedgangen ,og der er især et sted i labyrinten "Labyrinth", som i den grad er værd at lede efter. Det er en meget hyggelig gårdhave, hvor vi atter i år fik turens allerbedste mad. Det er som i Oinio på Paros en opfindsom videreudvikling af det græske køkken, virkelig lækker mad.

På Naxos har de en likør, der hedder Kitron og er en sand nydelse, når den er iskold. I byen Halki kan man se, hvordan den traditionelt fremstilles på ældgamle apparater af bladene fra en bestemt slags citrontræer. Den kan købes overalt på øen, men næsten ingen andre steder, så når det er svundet i sololien kommer vi Kitron i kufferten i stedet.

Efter mange forgæves forsøg var min kone omsider kommet i forbindelse med hotel MarylouandJohn i Oia på Santorini og havde fået bestilt et værelse på sit bedste græsk. Det er et af de få bosteder i Oia til under 100 EU i døgnet, og vi var heldige at få det eneste værelse med direkte udsigt over den smukke Caldera. Så vi tog til Santorini med Blue Star, der efterhånden sammen med katamaranfærgerne er ene om at besejle Kykladerne.

Der er bestemt kommet større og bedre færger, men langt færre forbindelser mellem øerne end før, og highspeed-færgerne koster det dobbelte af de traditionelle færger. Det var vidunderligt at gense Oia, Der er ganske vist kommet en del grimme souvenirbutikker i stedet for kunsthåndværkere med kvalitetsvarer.

Men stilheden, udsigten over Calderaen med tre vulkanøer, de små både og skibe 200 meter nede og de hvide huse på klippekanten gør, at alle ser glade eller lykkelige ud, når de går gennem den smukke lille by. Selv hundene smiler, når de rejser sig efter at have ligget ivejen og leget døde i mange timer. Det er et meget romantisk sted, hvor der kysses rigtig meget, og hvor man føler sig fuldstændig betaget af skønheden og harmonien.

Den sydlige del af Santorini er bare et almindeligt støjende badested med sorte strande og høj musik - det virker som en helt anden ø. Så tag nordpå på Santorini, det er dér øen er fantastisk, men er desværre også dyr. Santorini er i øvrigt ikke for små børn, der er meget langt ned, hvis de kravler over den lave kant!

Efter fire herlige dage her, hvor vi også lejede bil en dag for at se resten af øen, så gik turen med en behagelig High Speed-færge til Pireus på 5 timer, og dér var så varmt, at vi straks slæbte os hen til hotel Electra, hvor vi overnattede inden flyveturen hjem til København. I alt var vi på ferie i fire uger og med det hele blev det cirka 27.000 danske kroner. I 2007 kostede vores øhopperi i Kykladerne en hel måned 24.000 danske kroner,
men selv om priserne er steget, er det fortsat bestemt alle pengene værd.

Morten Bagger

Rejsebreve er en særlig afdeling for beretninger fra øhop, erfaringer brugere har gjort og gerne vil dele med andre. Man må gerne give ud af gode overnatningsmuligheder, spisesteder osv., men indslagene må ikke have kommerciel karakter.

Rejsebrev från Nafplio, Paros, Amorgos og Naxos i 2006

Rejsebrev fra vores 9. øhoppertur til Kykladerne

Vi er et dansk ægtepar i 60erne, og nu er vi gået på pension, så vi kunne være væk i 33 dage. Vi undgår party-øerne og vil helst være mindst 4 dage hvert sted, så vi kan nyde øernes forskellighed og glæde os over gensynet med vores gode værtinder på Paros og Naxos. Vi havde bestilt flybilletter allerede i august 2005, og kom derfor til Athen med SAS for kun 2188 danske kroner. Vi ville gerne have været på Sifnos først, men det krævede en overnatning i Athen, og det havde vi ikke lyst til. I stedet foreslog et par venlige elever fra min kones græskhold at vi prøvede at starte på fastlandet i Nafplio, hvor de har boet i mange sommerferier. Da de oven i købet havde en laptop med cirka 300 gode billeder fra denne by på Pelopones, blev vi hurtigt overbevist, og de skaffede os en vennepris på 45 euro i døgnet på hotel Leto, når vi var der i 6 dage. (www.leto-hotel.com)

Det var et godt hotel, hvor vi fik et værelse med en rigtig stor terrasse med udsigt over havnen og fæstningen, der ligger udenfor. Højt over byen ligger to andre gamle fæstninger fra venetiansk tid, og det er i det hele taget en meget flot by med mange gamle smukke huse. Byen har en kort periode i 1830erne været Grækenlands hovedstad. Vi nød bl.a. at se børnene lege om aftenen på byens store plads, og vi gik tur ad kærlighedsstien ud til den lokale strand, som nu var for stenet for vores smag.

Vi har på en spændende udflugt med lokal bus til det klassiske amfiteater i Epidaurus. Her stod en ung tysk pige på den ældgamle scene og sang smukt op mod sine gymnasiekammerater på øverste række og hendes stemme gik flot igennem, akustikken er formidabel. I juli måned spilles nogle af de klassiske græske tragedier på dette velbevarede amfiteater, der ligger smukt i grønne omgivelser.
Der var flere gode spisesteder i Nafplio, bl.a. helt ud til havet for enden af havnen. Selv i slutningen af maj var der meget varmt, 33 grader, da byen ligger i bunden af en bugt. Busturen til og fra Athen tager cirka 2 timer.

Fra Piræus tog vi derpå til Paros, hvor vi altid bor i fisker-og turistbyen Naousa hos Isabella, hvis studios ligger lige ved indkørslen til byen ved det lokale OTE-telefonhus. Hun er en lillebitte, alfeagtig kvinde, som har 10 gode værelser, mange med en stor terrasse med udsigt over byen, havnen og den modsatte bred af bugten. Hun har fantastisk mange flotte og velpassede blomster overalt. Nedenfor den lange trappe op til hende ligger en lille strand, der er blevet rigtig god med meget sand.(isabella.paros@united.hellas.com) . På Paros spiste vi allerbedst hos en ny restaurant Open Garden i den modsatte ende af den kønne by, der har sin egen lille labyrint med masser af gode butikker. Vi var sammen med et par gode venner, der også var meget begejstrede for Paros og Isabella. Sammen med dem lejede vi bil i to dage, for der er rigtig meget at se rundt om på øen.
(Jeg kan ikke anbefale at leje en Hundai Atos, svag motor og svage bremser!)

Fra Paros tog vi til Santorini, hvor vi aldrig bliver trætte af at se udsigten over calderaen med vulkanøerne fra den nordligste by Ia. Vores gamle sted Alta Mare var desværre blevet for dyrt, 110 euro i lavsæsonen, fordi de har moderniseret og fået svømmepøl, men vi var heldige og fandt et sted med en lige så flot udsigt til 50 euro. Man kan sagtens bo i Ia eller Fira for mindre, hvis man ikke har caldera-udsigt. Havet på den anden side er også pænt, men ikke så fantastisk. Hvis man besøger Santorini bør man ubetinget bo oppe i de nordlige byer fra Fira og op til Ia, de sydlige badebyer Perissa og Kamari er der ikke noget specielt ved. Man bør ikke tage mindre børn med til Santorini, strandene er ikke særlig gode, og mange steder er der meget langt ned. Der hvor vi boede, var rækværket med mod calderaen kun 20 cm højt. Santorini er den dyreste af Kyklade-øerne, så vi spiste hjemme på vores fantastiske terrasse, for flottere sted kunne vi ikke sidde og se fuldmånen stå op over de hvide byer, der klamrer sig til klippekanten.

Fra Santorini tog vi til Amorgos, hvor vi atter mødte vores venner. På nettet havde vi fundet Anna Studios, og det viste sig at være rigtig godt. Pæne rum, flot udsigt over havnen, men ikke så vindomsust som Eleni, fordi det ligger længere oppe i byen. Der var en flot, skyggefuld have, som vi kunne sidde og spise lunch i. www.travel-tp-amorgos.com/member.php?id=33 Pris 30 euro.
Oppe i Hora, hvor man kører til med bus, var der mange hyggelige cafeer, bl.a. Zygos, hvor man kan sidde og meditere under et tag af vinranker. Amorgos by ligger også i en bugt, og hvis det blæser meget på havnesiden er der vindstille overfor, så der gik vi over hver aften. Mellem nogle oplagte både var der et lille steakhouse Petros, hvor en mand, der lignede Frankensteins monster med et vildt blik skar gyros, så kødet sprøjtede omkring ham - og det smagte fantastisk godt. Vi var også oppe i den nordlige by Egiala, hvor der er en god stand, men ellers lidt kedeligt.

Fra Amorgos skulle vi til Naxos en bestemt dag, hvor der kun gik Ekspres Skopelitis. Den er på størrelse med en sundbus, men ikke nær så sødygtig, så da det blæste op, blev et ikke nogen rar tur.
Først sad vi på soldækket, men blev hurtigt oversprøjtet af vand, der kom fra alle sider, samt ovenfra. Dyngvåde skiftede vi tøj, da skibet lagde til ved en lille ø, og så blev vi nede i salonen, hvor alle efterhånden blev mere eller mindre søsyge, men det var for koldt og vådt at sidde oppe på dækket.

 Da vi efter fire lange timer nåede Naxos, var vi søsyge, våde og udmattede og blev modtaget på kajen af vores smukke, velklædte værtinde Maria, som havde været så sød at lave stegte auberginer med bechamelsauce til os - det var ikke liiige det, vi havde lyst til. Da hun og hendes naboer hørte om vores lidelser, råbte de fornøjet " Skopelitis - up and down, up and down", og da vi svor, at den ville vi aldrig mere sejle med, var deres svar "Bravo". Maria har hotel Elizabeth, som nu har køkken i de fleste værelser. Det ligger lige ved St.George strand i Naxos by og er et af bydelens mange gode små hoteller. Den store forskel er den charmerende Maria! (www.hotel-elizabeth.com)


På Naxos er der også en masse at se, vi kørte med bus til Halki, hvor de laver Kitron-likør og op til Apollon ad kystvejen og hjem over bjergene, en spændende og meget flot tur. Der er mange gode spisesteder i labyrinten på Naxos, men langt den bedste var restaurant Labyrint, der er værd at lede efter. Kokken er græker, men maden af international klasse, og man sidder i en hyggelig gårdhave. Naxos har også de bedste strande, vi kender. Helt fra byen og ud til Plaka ligger den ene fantastiske sandstrand efter den anden

For at undgå en overnatning i Athen tog vi natfærgen Expres Athina tilbage til Piræus, det var ikke så slemt, der var flysæder og ret stille. I Piræus var der kl.6 morgen den 30.juni allerede 35 grader varmt, så vi tog hastigt lufthavnsbussen, som tordnede gennem Athen ud til den afkølede lufthavn.

I alt var vi 33 dage i Grækenland og havde godt vejr hele tiden. De fleste steder kunne vi spise for cirka 25 euro, når vi tog en halv liter lokal vin til maden, og i alt brugte vi cirka 21.000 danske kroner under en af de bedste ferier, vi nogen sinde har haft. Så næste år, skal vi på vores 10. øhopper-ferie!

Venlig hilsen Morten Bagger

Rejsebrev fra Kykladerne 2007, hvor vi besøgte Sifnos, Milos, Paros og Naxos.

Fra 27. maj til 27.juni var vi, der er et par i 60erne, på øhoppertur i Kykladerne for 10. år i træk. Vi havde fået flybilletterne til Athen til vores 40 års bryllupsdag af vores sønner og svigerdatter. De kostede i år 2.850 danske kroner for to returbilletter, da de blev købt i august 2006. Vi fløj med SAS morgenfly fra Kastrup 8.30, tog lufthavnsbussen til Pireus og nåede fint færgen Romilda, som havde masser af plads.

Vores mål var Sifnos, der skulle være vores nye ø i år. Det tog cirka 6 timer at nå dertil, og vi blev hentet på den lille havn i Kamares af værten fra Morfeas Pension. Den havde vi fundet på nettet ved at søge på Google, og så havde min kone ringet dertil og fået oplyst at en lejlighed ville koste 40 Euro. Lidt efter ringede værten tilbage og sagde, at vi kunne få det for 35 Euro, så det sagde vi ja tak til. Dagen før vi skulle rejse, ringede han igen og aftalte, at han ville hente os på havnen, så det var fin service. Det er et lille hyggeligt sted med 8 værelser og 2 lejligheder (studios) kun 50 meter fra en fantastisk flot sandstrand, som vi næsten havde for os selv. Morfeas kan absolut anbefales, ligger fredeligt, men tæt på Kamares i bunden af bugten.

Sifnos viste sig at være så dejlig en ø med så meget at se, at vi forlængede de tre dage, vi havde bestilt til en hel uge. Da busforbindelserne var dårlige, måtte vi leje bil et par dage for at komme rundt på øen. Der var flere gode spisesteder, bl.a. Captain Andreas med borde nede på selve bystranden og overfor på den anden side bugten lå der også en rigtig god restaurant Ageri med udsigt mod Kamares. Hvis det blæste stærkt i byen, var der læ derovre og omvendt. Da vi kom lige i den græske pinse, fik vi et indtryk af, hvordan der kan være i højsæsonen med masser af grækere på besøg. 2. pinsedag skulle de næsten alle sammen tilbage til Athen, så hele hovedgaden var fyldt med utålmodige bilister, der holdt i én lang kø til færgerne. Men derefter blev der stille og fredeligt, med kun få mennesker på restauranterne og kun få biler på de ret gode veje. Vi vender gerne tilbage til Sifnos en anden gang, det er virkelig en charmerende ø - i al fald uden for højsæsonen. Fra Sifnos tog vi videre til Milos med en highspeed-færge på 1 time.

Milos er også en meget spændende ø, hvor vi var for to år siden. Vi fik et godt rum på vores gamle hotel Telemachos, men der var ved at blive bygget et nyt hotel få meter væk, så jeg vil ikke anbefale det mere. Man skal i al fald sikre sig et værelse ud mod den fine have, hvis man skal bo der.

En af de store oplevelser på Milos var at sejle øen rundt, en heldagstur med en stor ny motoryacht for kun 25 Euro. Forrige gang sejlede vi øen halvvejs rundt med en sejlbåd i hårdt vejr, og det var også spændende. Store dele af øen er gold og ubeboet, men sejlturen giver så et indtryk af de dele af øen, som man ellers dårligt kan komme til. Der er flere muligheder for at bade undervejs, bl.a et sted, hvor man kan svømme ind i klippehuler. Vi lejede også bil en dag, hvor vi havde planlagt at sejle, men hvor turen blev aflyst på grund af hårdt vejr på sydkysten.

På Milos er der en livlig havn og vi spiste især på to gode naborestauranter på havnen. Den ene hedder Flisbos og den anden har nogle store krukker med blomsterhoveder i glasskåle. I forhold til de meget velholdte huse på Sifnos, virkede mange huse på Milos mere slidte og forsømte, men der er meget at se på de tilgængelige dele af øen.

Efter en uge på Milos, hvor der er en rigtig god strand lidt uden for byen, skulle vi videre til Paros, hvor vi skulle møde vores danske venner. Men det var svært! Selv om man næsten kan se fra Milos til Paros, gik der kun en gammel færge tre gange om ugen, og da den skal rundt om 8 andre øer, tager det 9 timer. Færgen er en af NEL-lines Panagia-både, og de er ikke gode. Støj og røg præger soldækket, så jeg valgte at gå ned i salonen og læse en tyk Stephen King-roman, mens færgen sneglede sig fra ø til ø. Da vi omsider nåede Paros, var vi over 2 timer forsinkede, og vores værtinde Isabella ventede utålmodigt på kajen, for hun havde fået en alt for optimistisk besked af havnepolitiet.

Paros bor vi altid i den meget charmerende fisker- og turistby Naousa i en lejlighed hos Isabella. (søg Isabella og Paros på Google). Hendes lejligheder og rum har en pragtfuld udsigt over havnen og bugten i Nauosa, og hun er en herlig lille kvinde, der daglig kommer ned og øver græsk med min hustru, men hun taler også godt engelsk.. Hun er vældig sød og gæstfri, og hun har så mange velpassede blomster overalt, at jeg sjældent har set noget lignende. Lige neden for hendes lejligheder er der en lille, men rigtig god sandstrand, som ikke er overrendt.

Ellers tager mange fra Naousa med turbåde over til nogle strande. Vi genså Monastiri-stranden, som var blevet noget af en turistfælde. Der skulle man betale 9 Euro for et par liggestole, der stod meget tæt, og tavernaen var dyr og dårlig, uden spisekort, men med uforskammede tjenere, ifølge vores venner. Selv tog vi hurtigt hjem til vores egen strand. På Paros er der rigtig meget at se, så selv om det nu var 10. gang, vi var der, kunne vi stadig opleve nye ting. Man kan komme pænt omkring med busserne, og det er en frodig ø. Hovedbyen Parikia har masser af butikker og bl.a. en herlig café Symposion, der ligger på en lille forhøjning, hvor folk kommer fra fire sider på en gang, så der er noget at kigge på, mens man spiser sin herlige, store is (glas). Også i Naousa er der en fin, ældre cafe, som vi kalder mussecafeen, fordi de blandt mange andre lækre kager altid har udstillet en flok kager formet som små mus, der bliver mere og mere mørke, som dagene går. Et sjovt sted at sidde både dag og aften, både kager og ouzo kan nydes i fuldt mål der. Spisesteder i Naousa er der mange af, bedst synes vi om Open Garden, der ligger tæt ved den nye busstation. Den er meget delikat indrettet af værtinderne, et par franske piger, og maden er rigtig lækker, græsk med fransk accent.

Nede ved en nybyggede lystbådehavn ligger Meltemi, der er en god kretensisk restaurant og inden i byen overfor Minoa ligger OinoH, hvor de serverer dejlig mad charmerende og hurtigt, prøv f.eks. deres Drunken chicken.

Efter en uge hos Isabella drog vi videre til Naxos, hvor vi altid bor på Hotel Elizabeth hos den dejlige Maria Tselenti. Hendes lille hyggelige hotel ligger 50 skridt fra den lange, børnevenlige St. George-strand, og Naxos har nok de bedste strande i Kykladerne. Der går busser ud til flere af dem hver halve time. For Naxos som for Paros gælder, at selv om vi nu har været der ti gange, bliver vi aldrig trætte af den afvekslende natur, de smukke byer og de mange muligheder, øen tilbyder. Vi lejede bil et par dage og kom til fjerne strande, nedlagte miner og meget andet interessant. Vores absolut bedste spisested på hele ferien er fortsat The Labyrinth, der ligger et sted i labyrinten i Naxos by, led efter den, det er umagen værd. Det er forfinet græsk mad, når det er bedst, og det er ikke ret dyrt. Men hotel Nissakis strandrestaurant på St.George-stranden er også god.

Hele turen med fly- og færgebilletter, billeje, lejligheder, spisning og gaver kostede 24.000 danske kroner for os to i en hel måned. Sidste år var prisen cirka 21.000 kr. for 33 dage, så priserne er steget noget, men som regel kunne vi spise for cirka 25 Euro, når vi tog en halv liter lokal vin.

På mange af øerne skal man købe drikkevand - på Paros brugte vi f.eks. 20 liter på en uge, og mærkværdigvis er juice og sydfrugter langt dyrere end i Danmark!

Med hensyn til vejret, så regnede det den første dag på Sifnos, og de sidste dage på Naxos var temperaturen til gengæld kommet op i nærheden af de 40 grader, så vi var glade for ikke at skulle være i Grækenland i højsæsonen. Da vi kom med natfærge til Pireus kl 6.30 om morgenen, var der allerede så varmt, at vi skyndte os at tage en lufthavnsbus, selv om vi så skulle sidde i lufthavnen og vente til kl. 14. Så vi tilbragte nogle timer oppe på en McDonalds-restaurant, hvor der var luftigt, og vi kunne se fly starte og lande. Rædsom mad, men hvad gør man ikke for at undgå de 38-40 grader udenfor.

Men alt i alt var også den tiende øhopper-tur en succes, og vi har allerede bestilt flybilletter til Athen til slutningen af maj 2008.

Med venlig hilsen Morten Bagger